______________________________________
TORBEN ENGELBRECHT
Enghaven 54
6990 Ulfborg
20272077
______________________________________

Forskellige former for murmaleri.
Tryk på billederne for en større udgave

 

Torben EngelbrechtSpande
 
Kalkmaleri
Tidligere rev man farver til pulver, som blev rørt op i olie og fernis og man malede på træplader eller på lærred. Man kunne også oprøre tørfarven med ægge-blomme og så male på en kalkgrund. Det er den teknik, der er brugt i de tidlige kalkmalerier i kirker og i de finere middelalderhuse.
Teknikken har dog en kæmpe ulempe - laver man en fejl i maleriet kan den ikke dækkes igen. Så skal kridtet i området slibes af og et nyt lag påføres - og så er det bare at begynde forfra. De gamle spande er lavet med kun en enkelt farve oprørt i æggeblomme på en kridtgrunderet træplade. 
MURMALERIER
Jeg havde tidligere lavet en del arbejde for Ulfborg-Vemb Turistforening, bl.a. et par brochurer og reklamemateriale. Da kontoret flyttede ind i nye bygninger i hovedgaden, var der pludselig en gavl, der råbte på en udsmykning. Jeg var glad for igen at få en henvendelse fra Turistforeningen, men alligevel lidt nervøs. Det er jo en kæmpe flade, der springer lige i øjnene på folk.
Det blev da også en meget anderledes måde at arbejde med billeder på. Jeg lavede opmålinger af gavlen, omsatte målene til tegninger og begyndte på arbejdet. Men hvordan ville det se ud når det blev blæst op i de store dimensioner. Og hvordan fik jeg rent fysisk omsat skitserne til den store mur?
Heldigvis fik jeg et godt samarbejde med en meget dygtig håndværker John "Maler" Jensen, her fra Ulfborg. Vi stillede stilladser op, vi kravlede op i nabohusene og vi trak hovedlinier op. Og herefter overlod jeg det hele til John. Jeg blandede mig kun i  farvenuancer, stregføring og andre "småting", og han tog det pænt og roligt. Uden hans erfaring og evner var gavlmaleriet aldrig blevet til noget.

 

 

Moderne murmaleri

Jeg fik til opgave at dekorere en endevæg i en stor jagtstue. Betingelsen var, at motivet skulle være naturalistisk og at væglamperne skulle forblive hvor de var. Jeg valgte så at male dem ind i et landska ved aftentid, så det nærmest lignede indirekte belysning fra et hus eller en bil. I forvejen var der en stjernehimmel i rummet, så jeg lod himlen fortsætte ud lidt ud på selbe loftet. 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk